Sankt Annæ Pigekor
Pigekor
Godmorgen, Lucia!

På Luciadag den 13. december gentager Sankt Annæ Pigekor succesen fra sidste år, hvor mange morgenfriske tilhørere oplevede den helt særlige stemning der opstod i Helligaandskirken med luciasang og levende lys, mens den mørke morgen blev til dag.

Helgenen Santa Lucia var en pige der i 300-tallet under romernes forfølgelser af de kristne vovede sig udenfor om natten med mad til sine medkristne i katakomberne. For at finde vej i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Hun led martyrdøden i år 304.

Hendes festdag ligger på hendes dødsdag den 13. december og den fejres som en lysfest, særligt i Sverige og i Danmark, måske fordi hendes navn i sig bærer det latinske ord, Lux, som betyder lys. Ifølge traditionen går Luciabruden forrest i lysprocessionen bærende en krone med lys på sit hoved, som et minde om Santa Lucia.

Der vil i øvrigt være kaffe og hjemmebagte luciaboller.

Medvirkende:

Sankt Annæ Pigekor

Chefdirigent, Anne Marie Granau

KALENDER OG NYHEDER
  • Koncert
    Fre 02.02.2018 / kl. 21:00
    Helligaandskirken, Strøget
    Kyndelmisse musikandagt med Sankt Annæ Pigekor
    Med vintersange med mere markerer Sankt Annæ Pigekors Kammerkor Kyndelsmisse fredag den 2. februar i Helligaandskirken. Koncertandagten begynder kl. 21.00 og der er gratis adgang.
  • Koncert
    Søn 04.02.2018 / kl. 17:00
    Grundtvigs Kirke, på Bjerget 14, 2400 Kbh NV
    Koncert til Kyndelmisse – med sangskolens tre kor
    Sankt Annæ Pigekor kan den 4. februar opleves sammen med Københavns Drengekor og Sankt Annæ Gymnasiekor i sangskolens fælles Koncert til Kyndelmisse.
  • Koncert
    Fre 16.03.2018 / kl. 16:30
    Trinitatis Kirke, Pilestræde 67, 1112 København K
    Fredagskoncert i Trinitatis Kirke 16. marts
    Kom til fyraftenskoncert fredag den 16. marts kl. 16.30 med Sankt Annæ Pigekors Kammerkor og strygere fra MGK. Anne Marie Granau dirigerer bl.a. værker fra det interessante venetianske "Ospedali"-repertoire. Fri entré.
  • Pigekor
    Ons 13.12.2017 / kl. 08.15 & 09.00
    Helligaandskirken, Strøget
    Godmorgen, Lucia!
    Sankt Annæ Pigekor fejrer lyset og Santa Lucia med en særlig morgenkoncert for dem som vil opleve den helt særlige stemning med luciasang og levende lys, mens den mørke morgen langsomt bliver til dag. Det er i Helligaandskirken onsdag 13.12 kl. 8.15 og 9.00 og der vil også være kaffe og luciaboller.
  • Koncert
    Lør 16.12.2017 / kl. 16:30
    Helligaandskirken, Niels Hemmingsensgade 5, 1153 København K
    Sankt Annæ Pigekors julekoncerter i Helligaandskirken
    Musikere fra Danmarks Underholdningsorkester og Sankt Annæ Gymnasiums MGK medvirker i år ved Sankt Annæ Pigekors store julekoncerter 16. og 17. december i Helligaandskirken. Det bliver to stemningsmættede koncerter med alle Pigekorets 140 piger.
  • Koncert
    Søn 17.12.2017 / kl. 16:30
    Helligaandskirken, Niels Hemmingsensgade 5, 1153 Kbh K
    Sankt Annæ Pigekors julekoncerter i Helligaandskirken
    Musikere fra Danmarks Underholdningsorkester og Sankt Annæ Gymnasiums MGK medvirker i år ved Sankt Annæ Pigekors store julekoncerter 16. og 17. december i Helligaandskirken. Det bliver to stemningsmættede koncerter med alle Pigekorets 140 piger.
  • Pigekoret
    En ny sæson venter!
    Med koncerter og turnéer herhjemme og i udlandet, samarbejder med Ensemble Storstrøm og Danmarks Underholdningsorkester og et besøg fra Catalonien går Sankt Annæ Pigekor en spændende sæson i møde.
  • Pigekoret
    Kategori-vinder og to gulddiplomer til Sankt Annæ Pigekor
    Sankt Annæ Pigekor blev kategorivinder og vandt to gulddiplomer i Linz under den den netop overståede Int. Anton Bruckner Choir Competition & Festival