Sankt Annæ Pigekor
Sankt Annæ Pigekor
Venetianske skatte i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør

Det såkaldte Ospedale-repertoire er en glemt musikalsk skat, der af flere grunde fortjener at blive genopdaget.

I 1700-tallets Venedig fandtes fire store ’Ospedali Grandi’, en slags hospicer som tog sig af værdigt trængende – bl.a. forældreløse piger. Her blev udvalgte kvindelige elever (kaldet figlie del coro) uddannet til professionelle sangere og musikere og disse kvindelige ensembler blev berømte vidt omkring for deres professionelle niveau. Frederik IV overværede ifølge flere kilder en messe i Venedig, hvor Vivaldi spillede og dirigerede en af sine egne koncerter. Og Tolstoj har skrevet, at man ingen andre steder kunne opleve så smukke og harmoniske klange. Vivaldi underviste i mange år på Ospedale della Pietà, et af de fire Ospedali Grandi. Her havde man et ensemble på 60 sangere og instrumentalister – alle piger. Disse kvindelige ensembler udførte religiøse tjenester og særlige koncerter gennem det syttende og attende århundrede og den musikalske træning de fik i Ospedali Grandi anses ofte for at være en forløber for uddannelsen på de europæiske konservatorier i det 19. århundrede.

Det kvindelige aspekt af venetiansk barokmusik glemmes ofte i moderne opførelser, selv blandt de “autentiske” tidlig musik-ensembler. Derfor er denne koncertrække vigtig i forhold til at nuancere pigekorsensemblets rolle i musikhistorien. Koncertrækken fokuserer på Ospedale-repertoiret og relevante værker der kan perspektivere den venetianske barokmusik.

Sankt Annæ Pigekor samarbejder i projektet med Concerto Copenhagen (CoCo) og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I samarbejdet med et højt specialiseret ensemble som Concerto Copenhagen vil vores sangere få en direkte, ”hands-on” indføring i barokmusikkens udtryk, klang og fraseringer og dette projekt i foråret 2019 vil være den ideelle start på en koncertrække der fokuserer på Ospedale-musikkens helt særlige historie.

Program:
B. Galuppi: Dixit Dominus
J. A. Hasse: Miserere
Værker af H. Purcell og A. Vivaldi

Medvirkende:
Sankt Annæ Pigekor
Studerende fra DKDM
Emilie Jönsson – sopran (DKDM)
Clara Jarl Emborg – alt (DKDM)
Anna Gerda Sylvest – sopran (MGK)
Clara Højby Nielsen– alt (MGK)
Concerto Copenhagen
Peter Spissky og Anne Marie Granau – musikalsk ledelse

Gratis entré.

KALENDER OG NYHEDER
  • Sankt Annæ Pigekor
    Samarbejde med Concerto Copenhagen og DKDM
    Det venetianske 'Ospedale-repertoire' er en glemt musikalsk skat, der af flere grunde fortjener at blive genopdaget. Sankt Annæ Pigekor har indledt et flerårigt samarbejde med Concerto Copenhagen om dette repertoire. Ved tre koncerter 22.-24. februar kan Sankt Annæ Pigekor, Concerto Copenhagen samt studerende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium opleves i Trinitatis Kirke, Sct Mariæ Kirke og i Koncertkirken.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Jubilerende gæster fra Sønderjysk Pigekor
    Sønderjysk Pigekor, der i 2019 fejrer 25 års jubilæum, besøger Sankt Annæ Pigekor den første weekend i februar. Det er en årelang tradition som begge kor nyder godt af og i weekenden kan korene bl.a. opleves sammen den 2. februar kl. 17.00 i Helligaandskirken.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Lør 02.02.2019 / kl. 17:00
    Helligaandskirken på Strøget, Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 Kbh K
    Koncert med Sankt Annæ Pigekor og Sønderjysk Pigekor
    Sønderjysk Pigekor, der i 2019 fejrer 25 års jubilæum, gæster Sankt Annæ Pigekor i februar. Det er en årelang tradition og korene optræder hver for sig og samlet. Værker af bl.a. Britten, Rutter, Weyse, Arnesen.
    Dirigenter: Mette Rasmussen og Anne Marie Granau.

    Entré: Voksne 75 kr. Børn under 16 år gratis
    Mobile Pay eller kontant.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Fre 22.02.2019 / kl. 16.30
    Trinitatis Kirke, Pilestræde 67, 1150 København
    Venetianske skatte i Trinitatis Kirke
    Det venetianske 'Ospedale-repertoire' er en glemt musikalsk skat, der af flere grunde fortjener at blive genopdaget. Sankt Annæ Pigekor har indledt et flerårigt samarbejde med Concerto Copenhagen om dette repertoire. Koncert fredag den 22. februar i Trinitatis Kirke ved Rundetårn kl. 16.30. Gratis entré.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Lør 23.02.2019 / kl. 15.00
    Sct Anna Gade 38, 3000 Helsingør
    Venetianske skatte i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør
    Det venetianske 'Ospedale-repertoire' er en glemt musikalsk skat, der af flere grunde fortjener at blive genopdaget. Sankt Annæ Pigekor har indledt et flerårigt samarbejde med Concerto Copenhagen om dette repertoire. Koncert lørdag den 23. februar kl. 15:00 i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Gratis entré.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Søn 24.02.2019 / kl. 15.00
    Blågårds Plads 6A, 2200 København
    Venetianske skatte i Koncertkirken på Nørrebro
    Det venetianske 'Ospedale-repertoire' er en glemt musikalsk skat, der af flere grunde fortjener at blive genopdaget. Sankt Annæ Pigekor har indledt et flerårigt samarbejde med Concerto Copenhagen om dette repertoire. Koncert søndag den 24. februar kl. 15:00 i Koncertkirken på Nørrebro. Gratis entré.
  • Koncert
    Lør 06.04.2019 / kl. 17.00
    Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København K
    Sankt Annæ Pigekor, Afenginn, Maggie Björklund – SPRING IS HERE!
    Efter ti dages turné i Californien i marts vender Sankt Annæ Pigekor, Afenginn og Maggie Björklund tilbage og præsenterer repertoiret fra turnéen ved en koncert i Holmens Kirke den 6. april kl. 17.00. Koncerten er den eneste mulighed for at opleve samarbejdet i Danmark. Bl.a. med dansk førsteopførelse på programmet.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Søn 02.12.2018 / kl. 16:00
    Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 valby
    Julekoncert i Johannes Døbers Kirke
    Sankt Annæ Pigekors første julekoncert søndag den 2. december er også lig med decembers første Luciaoptog. Mens mørket sænker sig udenfor Johannes Døbers Kirke vil Sankt Annæ Pigekors dygtige, yngste årgange synge musik af John Rutter, César Franck, traditionelle julesange samt Lucia med levende lys.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Søn 09.12.2018 / kl. 14:30
    Samsø Hallen, Samsø
    A Christmas Spectacular på Samsø
    Sankt Annæ Pigekor optræder den 9. december 2018 i ‘A Christmas Spectacular’ i Samsø Hallen. Sankt Annæ Pigekor vil føre an i et smukt Lucia-optog, hvor lokale børnekor også medvirker. Pigekoret optræder desuden med et orkester sammensat specielt til lejligheden, ligesom koncerten byder på solister og julestemning som den kun findes på Samsø.
  • Sankt Annæ Pigekor
    Tors 13.12.2018 / kl. 08:00 & 08:45
    Helligaandskirken, Niels Hemmingsen Gade 5, 1153 Kbh K
    Godmorgen, Lucia
    Læg din arbejds- eller skolevej forbi Strøget og en mørklagt kirke med levende Lucia-lys, og oplev det 65 piger store flerstemmige Lucia-optog og danske julesalmer. Der vil være salg af kaffe, the og lucia-boller i Våbenhuset.