Med en række af julens bedste salmer og sange synger Sankt Annæ Pigekor julen i gang den første søndag i advent. Mens mørket sænker sig vil Sankt Annæ Pigekors dygtige 5. og 6. årgang med deres helt egen koncert synge musik af bl.a. C.E.F. Weyse, Carl Nielsen, Anne Linnet og John Rutter samt gå Lucia med levende lys. Desuden vil der være en fællessalme eller to.
Der afholdes to koncerter: kl. 16.00 og kl. 17.15.
Dørene åbnes ca. en halv time før hver koncert. Vi beder publikum tage hensyn og holde god afstand i en evt. kø udenfor.
Kun adgang med gyldigt corona-pas, som skal fremvises af alle personer over 15 år.
50 kr i entré for voksne. Børn under 16 år gratis. Billetter købes på Mobile Pay ved indgangen.
Medvirkende:
Sankt Annæ Pigekor
Torsten Nielsen, dirigent
Hans Henrik Balslev, flygel
Henrik Palsmar, orgel