Sankt Annæ Pigekor
Sankt Annæ Pigekor
Julekoncert i Johannes Døbers Kirke – to koncerter

Sankt Annæ Pigekors første julekoncert, første søndag i advent er lig med decembers første Luciaoptog. Mens mørket sænker sig udenfor Johannes Døbers Kirke vil Sankt Annæ Pigekors dygtige, 6. årgang synge musik af bl.a. C.E.F. Weyse, N.W. Gade, Carl Nielsen, Anne Linnet, John Rutter og Claus Vestergaard Jensen samt gå og synge Lucia med levende lys. Der tages hensyn til COVID-19-restriktioner og derfor synger sangere der går i procession ikke blandt publikum.

Koncerten dirigeres af Torsten Nielsen og Hans Henrik Balslev akkompagnerer. Organist Henrik Palsmar fra Johannes Døbers Kirke bidrager med orgelmusik.

Der afholdes to koncerter: kl. 15.30 og 16.45 med en varighed på ca. 45 minutter.

Dørene åbnes ca. en halv time før hver koncert. Vi beder publikum tage hensyn og holde god afstand i en evt. kø udenfor. Der er en begrænsning på 80 publikummer til hver koncert. Husk mundbind.

50 kr i entré for voksne. Børn under 16 år gratis. Billetter købes på billetto.dk:

https://billetto.dk/e/julekoncert-i-johannes-dobers-kirke-kl-15-30-billetter-493236

https://billetto.dk/e/julekoncert-i-johannes-dobers-kirke-kl-16-45-billetter-493239

KALENDER OG NYHEDER